Holdene er for børn fra ca. 10-16 år
Her tages der hensyn til børnenes alder og individuelle udviklingspotentiale.
Jo yngre børnene er, jo mere fokus er der på en legende tilgang til træningen, men som samtidig tager udgangspunkt i den traditionelle karateånd. De lærer at stå stille og ikke forstyrre sidemanden.
Jo ældre børnene er, lægges vægt på den gensidige respekt for hinanden og træningen er mere karate og mindre leg.
På holdene lægger vi vægt på disciplin, sammenhold og gensidig respekt,
Juniorer træner
Onsdag kl. 17.30-19.00 (begynder)
Mandag kl. 17.00-19.00 (øvet)
Vi tager nye medlemmer ind to gange om året, Aug/Sep og Jan/Feb
TILMELD DIG HER
De 5 Karatekids Hitotsubud
Respekt:
Eks.: Overfor voksne, respektere når andre siger stop. Respektere sine kammerater ved at være en god ven samt hjælpe andre med at blive det. Buk for dine trænere og træn, lyt og spørg kun når du bliver spurgt.
Høflighed:
Eks.: Hjælpe hjemme med at rydde op efter sig selv, tage sin tallerken væk efter mad, sige tak for mad. Gøre gode gerninger; f.eks. at hjælpe en ven med at rydde op, hvis noget er væltet, eller rose hvis nogen har gjort noget godt.
Ærlighed:
Eks.: Ikke lyve, hvis man har gjort noget galt, lære af sine fejl. Sige fra, hvis der er noget man ikke har lyst til. Ærlighed skal dog ikke bruges, hvis det kan såre andre mennesker, for eksempel at sige andres tøj eller hår er grimt.
Udholdenhed:
Eks.: Blive ved selv om man næsten ikke kan mere. Gøre ting færdige selv om det er kedeligt. Blive ved selv om nyt er svært
Tålmodighed:
Eks.: Vente til det bliver ens tur. Ventetid hjemme, hvad enten det er mad eller på computeren bliver ledig osv. Ikke afbryde, hvis to personer har en samtale. Fisketur.
Hitotsu
Her i Brøderup Karate Klub bruger vi hver gang på Karate Kids holdet 5 min, hvor vi snakker om, hvordan vi opfører os over for andre. Hitotsu er et sæt leveregler, som altid har eksisteret inden for karateverdenen, og som efterleves den dag i dag på øen Okinawa i Japan, hvor det hele startede.
Dog har vi valgt at omskrive de 8 bud, som Hitotsu reelt består af, til enkle 5 bud, som børn vil kunne genkende i deres hverdag. Hitotsu bud fortæller i realiteten om at behandle andre, som du gerne selv vil behandles.
Ingen bryder sig om at blive mobbet, holdt uden for eller stå alene i sin hverdag. Dog, i stigende grad, bliver der alligevel drillet, mobbet, sagt og gjort grimme ting. En tendens som vi meget gerne vil være med til at vende ved at give vores elever nogle enkelte opgaver. Det kunne være at hjælpe hjemme, rydde op efter sig selv, snakke pænt til voksne, lærere og ikke mindst deres sensei samt sempai (trænerne i klubben), eller bare snakke om, hvordan vi taler til de voksne, og hvor vigtigt det er med respekt over for hinanden. Respekt går begge veje.
Vi snakker meget om, hvordan man er en god kammerat og hvornår man ikke er en god kammerat. Mange er i tvivl om, hvornår de gør andre kede af det. Så det er ekstremt vigtigt, at vi har dialogen med børnene for at kunne vejlede dem, når episoden opstår, eller når de fortæller om noget, som trykker dem i skolen. Det er også lærerigt for de ikke implicerede elever, som også sidder og hører om de forskellige problemløsninger, vi kommer frem til i fællesskabet.
Det er meget vigtigt, at børnene selv er med til at komme med de gode råd og idéer. Vi prøver at vejleder dem i den retning, som vi synes er rigtigt med Hitotsu bud i ryggen. Vi kan kun sige, at det overrasker os gang på gang, hvordan de på kryds og tværs hjælper hinanden med hver deres synspunkter, se glæden i deres øjne, at der bliver snakket om det, som rører dem lige nu.
Vi snakker om ærlighed og vigtigheden af ikke at lyve, og at stå ved det, hvis man bliver opdaget og ikke benægte det. Ærlighed frem for alt, men ikke hvis det gør nogen kede af det; som for eksempel at fortælle at det tøj ens kammerat har på, er grimt. Det skal vi holde for os selv. Vi er ikke alle ens, og vi har alle forskellig opfattelse af, hvad der er pænt.
Træn traditionel karate
Vi træner Okinawa Go-ju-Ryu karate do i Korskilde hallen.
Træningen er tilpasset nutiden uden at glemme den traditionelle karat disciplin.
Vi lægger vægt på, at hver enkel elev kan udvikle sig individuelt. Alle kan træne karate uanset eventuelle handicap.
Karatetræningen styrker den enkeltes selvværd og selvsikkerhed og er god som personlig udvikling.
I klubben lægger vi stor vægt på et godt sammenhold med masser af aktiviteter både med træning/lejr og stævner men samtidige også arrangementer hvor man bare hygger.
